Skal du udskifte toilet, så læs hvordan du gør det selv. Afmontering, montering og vejledning i skift af toilet.
Vær venligst opmærksom på, at denne artikel indeholder reklamelinks.
Disclaimer: Følg altid montagevejledningen for dit eget toilet - så er du sikker på, at du gør det helt rigtige.
Vores gamle toilet var desværre gået i stykker, og det skulle derfor skiftes.
Vi skiftede til det samme type toilet, og hvis du har mulighed for det samme, så gør det hele processen ganske simpel, og de fleste kan helt selv af- og påmontere et nyt toilet.
Inden du køber nyt toilet, skal du klarlægge om dit nuværende toilet er med S-lås eller P-lås.
Den væsentligste forskel mellem S-lås og P-lås er afløbet toilettet kobles til. Ved en S-lås er afløbet i gulvet, og ved en P-lås er afløbet i væggen.
Det er mest normalt at have s-lås, og det er den type afløb, så jeg tager udgangspunkt i ved vores skift af toilet.
Hvis du vælger at skifte toilet til samme model, som du har nu, så er det meget lige til. Såfremt du monterer dit toilet med skruer, så behøver du nemlig ikke at bore nye huller.
Har du gulvvarme på badeværelset og skifter til en anderledes model, så vil jeg anbefale dig at lime dit toilet i stedet for at skrue det. Limning af toilettet er ligeså stabilt som at skrue det fast.
I vores tilfælde skruede vi toilettet fast i de eksisterende huller fra det gamle toilet.
Nedenfor kan du med billeder se med i processen for skift af toilet i vores lejlighed i Aarhus.
Sluk først for vandet ved dit toilet. Derefter kan tilførselsslangen afkobles. Dette gøres nemmest med svensknøgle og vandpumpetang.
Tøm gerne cisternen ved at skylle med stort skyld 2-3 gange.
Afmonter de fire skruer, hvis dit toilet er skruet fast. Fjern nu toilettet ved at løfte opad. Tip gerne toilettet bagover over afløbet, så vandet der er fanget i S-låsen løber ud.
Rengør gulvet og afløbsinstallation. Det er ikke ofte man har mulighed for at komme til bunds i rengøringen både under og ved toilettet. Brug lejligheden på det nu.
Der findes flere typer klosetilslutninger. Du kan vælge at genbruge den fra det eksisterende toilet, men jeg synes det er fornuftigt at skifte pga. gummipakningerne deri. De nyere PP-afløb bruger en tyndere diameter (nederste del), mens flere ældre installationer er lidt større. Vores afløb var af ældre dato, så vi benytter den forrest på billedet.
Man kan smøre klosetilslutningen med glidemiddel, så det nemmere kommer på (og af, hvis du skal markere til at bore huller)
Nogle gange følger det med - andre gange køber man det ved siden af.
Når du har monteret klosetilslutningen igen, så er det tid til at løfte det nye toilet på plads. Sænk toilettet ned over afløbet og roter ganske let.
Tjek nu at toilettet står tæt mod gulvet.
Skru nu toilettet fast, hvis du kan genbruge de gamle huller. Hvis du ikke kan genbruge hullerne, så marker med en tusch eller lignende, og fjern toilettet og bor huller. Monter derefter. Skal toilettet limes, så er det her du limer det fast.
Nu kan du montere sædet. Der findes flere forskellige slags. Jeg vil anbefale et med lift-off, så du nemt kan fjerne sædet ved rengøring. De forskellige sæder kommer med deres egen montagevejledning.
Tilslut ny vandet til dit nye toilet. Nogle gange kan vandslangen let hives lidt ud fra toilettet (f.eks. ved Ifö Sign), og så er det altså lidt nemmere at spænde med svensknøgle og vandpumpetang.
Tjek at der ikke løber vand ud fra under toilettet eller andre steder.
Er alt som det skal være, kan du vælge at lime dit toilet med en silikonefuge, for en flot afslutning.
Et overset element i indretningen for lejligheden. Forny din gamle dørtelefon billigt, nemt og hurtigt.
Læs mereLav selv flotte bademåtter i træ. Måtten er ideel til badeværelset eller entréen, hvor den giver et både flot og skridsikkert underlag.
Læs mereSkal du udskifte toilet, så læs hvordan du gør det selv. Afmontering, montering og vejledning i skift af toilet.
Læs mereNyt liv: Fjern gammel maling fra eksisterende hanebånd og synlige spær og giv dem en flot behandling med indfarvet olie.
Læs mereGamle gulvbrædder fra en idrætshal i Aarhus, blev til et unikt og anderledes spisebord - en god samtalestarter
Læs mereEt eksklusivt dukkehus med tapsamlinger og hjemmelavede møbler. Et gør-det-selv-projekt i flot birkekrydsfiner.
Læs mereIKEA hack: Sådan laver du en flot hyldeindsats til IKEAs reolsystem. Lav nemt ekstra køkkenopbevaring med denne flotte hylde i massiv egetræ.
Læs mereEr du på udkig efter en god gaveidé til en kreativ kæreste eller ven, så læs her, hvor jeg kommer med nogle af de sjoveste og bedste idéer til gaver.
Læs mereEn hurtig introduktion til begreberne lydisolering og akustikregulering, så du kan få styr på akustikken og lyden i hjemmet
Læs mereHar du også dårlig akustik i boligen? Her lister jeg en række produkter, som nemt kan afhjælpe dårlig akustik i boligens mange rum.
Læs mere